Cookie politik
Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
Vi sælger alt indenfor etiketter
Vilkår

1.  Betaling
Du kan på www.Etiketgiganten.dk betale med Dankort, Visa/Dankort eller via bankoverførsel (Uden gebyr)

Etiketgiganten.dk modtager desuden følgende udenlandske kreditkort: Visa, Visa electron, JCB, Maestro og Mastercard. Her opkræves Nets gebyr på 2,90%. Ved betaling med EAN (offentlig) opkræves kr. 250,00 i administrationsgebyr for ordrer under kr. 500,00.
Hvis du betaler med Dankort eller andre kreditkort, bliver fakturabeløbet trukket på dit kreditkort, når vi afsender varerne.

Hvis du overfører pengene til vores konto i Nordea, reg. nr. 2213 konto nr. 4100008497, bliver varerne afsendt, så snart beløbet er gået ind på vores konto. Ved specialvarer opstartes produktionen, når beløbet er modtaget.

Har du et offentligt EAN-nummer, indtastes dette i det dertil indrettede felt, og du vil modtage en elektronisk faktura.


2.  Priser
Priserne er eksklusive moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.
Alle aftaler med Etiketgiganten.dk indgås på dansk. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en mail til info@etiketgiganten.dk

Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.
 
3.  Fragt
Forsendelse (Danmark) koster 49,00 ekskl. moms. Hvis du køber for over kr. 500,00 ekskl. moms, så er der gratis forsendelse.
Ved bestilling af lagervarer sendes fortrinsvis med GLS. Forventet leveringstid (Danmark) er 1-2 hverdage fra modtagelse af betaling, medmindre andet er angivet. Ved bestilling af specialvarer er den forventede leveringstid 6-8 arbejdsdage eller efter aftale.
 
Vi leverer også til Norden og Europa, hvor vi sender med GLS eller Postdanmark. Leveringstiden kan variere for de forskellige lande.

Når du har modtaget dine varer, skal du sammenholde disse med ordrebekræftelsen. Har emballagen tegn på skade, når du modtager den, skal du åbne pakken i overværelse af GLS eller transportøren. Kvittering for modtagelsen er det samme som at sige, at varen er i orden. Er varen beskadiget, påføres kvitteringen nægtet modtagelse. GLS/transportøren tager så pakken med retur, og du kontakter Etiketgiganten.dk.
Opdager du først skaden, efter du har åbnet pakken, skal du henvende dig til GLS, transportøren eller os. Vi opfordrer kunder til at påberåbe sig sådanne skader overfor Etiketgiganten.dk, til enten Etiketgiganten.dk eller direkte til transportøren inden for 5 arbejdsdage. Dette letter processen.  Det er vigtigt, at emballagen bevares for evt. senere besigtigelse af transportør. Forsinket reklamation efter ovenstående regler medfører, at kunden mister retten til at gøre manglerne gældende. Kan en mangel afhjælpes uden særlig gene for kunden, må denne tåle, at leverandøren foretager afhjælpning.
Det påhviler kunden at sikre sig, at produktet kan anvendes til det specifikke formål, det er tiltænkt. Kunden bærer ansvaret for afvigende anvendelse.
Fejl ved produktet, som opstår som følge af kundens forkerte opbevaring/behandling, er Etiketgiganten.dk ikke ansvarlig for.
Bliver levering forhindret af force majeure ifalder Etiketgiganten.dk intet ansvar, og kan helt eller delvist annullere aftalen eller udskyde leveringen med en efter omstændighederne rimelig frist ud over leveringsfristen. Force majeure er: arbejdskonflikter, militærindkaldelser, krig, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af forskellig art, så som beslaglæggelse, eksport- og importforbud, såvel som afslag fra myndighedernes side på eksport- og importansøgninger, ildsvåde, vandskade og andre naturkatastrofer, transportafbrydelse eller trafikafbrydelse med jernbaner, havne eller andre trafikinstitutioner og transportmidler, vareknaphed på verdensmarkedet, valutarestriktioner og udeblivelse eller forsinkelse fra leverandørens leverandør, som skyldes force majeure og andre lignende force majeure situationer. Ovenstående gælder med mindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
Etiketgiganten.dk er forpligtet på kundens anmodning og for dennes regning at tegne ønsket transportforsikring.
Husk at ved Flexlevering, hvor GLS, Postdanmark eller fragtmanden må stille pakken, hvis der ikke er nogen hjemme, overgår ansvaret for pakken til dig.

4. Ibrugtagning af etiketter
Vi anbefaler, at du prøver at hæfte på en eller flere af dine produkter, inden du sætter labels på alle dine produkter, da der kan være forskellig overfladespænding, der har indflydelse på hæfteevnen.

Desuden er det en god ide at prøve at gnide på etiketten, hvis der er tryk på denne pga syreindholdet i kroppen kan i nogle tilfælde påvirke trykket - hvis dette er tilfældet kan man imødegå dette ved at påføre uv-lak på etiketten! (Uv-lak skal påføres i trykprocessen).
 
5. Opbevaring af etiketter
Etiketterne skal opbevares tørt ved jævn stuetemperatur (må ikke komme under 10 grader). De skal opbevares mørkt, f.eks. i kassen, og må ikke udsættes for sollys.
 
6. Returnering af varer  
Har du fået defekte eller fejlleverede varer, skal Etiketgiganten.dk kontaktes. Husk at vedlægge kopi af ordrebekræftelsen og en beskrivelse af problemet. Vi ombytter, og sender en ny vare.
 
7. Reklamationsret 
Etiketgiganten yder 12 måneders reklamationsret på alle produkter, men etiketter med selvklæbende lim har en naturlig holdbarhed som kan være mindre end 12 måneder. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen skal naturligvis være berettiget, og manglen må ikke være opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Synlige defekter eller mangler bedes anmeldt til Etiketgiganten.dk straks efter modtagelse eller senest dagen efter, og ikke-synlige defekter eller mangler bedes meldt til Etiketgiganten.dk senest 5 arbejdsdage efter modtagelse.
 
Vedr. specialvarer (varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg): Der kan ikke reklameres over noget, der burde have været opdaget ved kundens korrektur. Er Etiketgiganten.dk ansvarlig for en fejl, så udbedres fejlen, men ordren kan ikke annulleres.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere hurtigst muligt, efter at du har opdaget manglen ved varen

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen sendes til: Etiketgiganten.dk, Sandøvej 16, 8700 Horsens.

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os:
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
 
Etiketgigantens erstatningsansvar, uanset om dette skyldes mangler eller forsinkelse, kan aldrig føre til en erstatning som overstiger fakturaprisen. Ansvar for leverancens skadeforvoldelse (produktansvar): Etiketgiganten.dk er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af leverandøren eller andre, som han har ansvaret for. Ansvar for tingskade, forvoldt af produktet, fastsættes i henhold til NL 92 § 36:  Kunden skal holde leverandøren skadesløs i den udstrækning leverandøren pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som leverandøren jvf. nedenfor nævnte pkt. a og b ikke er ansvarlig for overfor kunden.
Leverandøren er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af produktet:
a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens produktet er i kundens besiddelse
b) på produkter, der er fremstillet af kunden, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følger produktet forårsager.
I intet tilfælde er Etiketgiganten.dk ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. De nævnte begrænsninger i leverandørens ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Etiketgiganten.dk og kunden er gensidigt forpligtede til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, som påstås forårsaget af produktet.
 
8. Fortrydelsesret (for virksomheder - B2B)

Du skal inden 7 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail, tlf. eller lignende. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den kan udskrives her.
 
Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:  Levering af varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Etiketgiganten.dk tilbagebetaler kun købesummen, hvis varen er tilbageleveret i samme stand og mængde, dvs. at man må ikke have forbrugt af varerne. Du mister derfor din fortrydelsesret, hvis du har forbrugt af materialet.

Din ordre skal sendes retur til os senest 5 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv betale udgifterne i forbindelse med tilbagelevering af varen, når du fortryder. Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Husk at gemme din postkvittering, som dokumentation for, at du har afsendt varen. Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.


Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til eller afleveres hos:
Etiketgiganten.dk, Sandøvej 16, 8700 Horsens
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse, og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
 
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores formular/standardfortrydelsesformular

 Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage fratrukket eventuel forsendelse. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Beløbet tilbagebetales, så snart vi har modtaget og kontrolleret varen.
 
9. Sikkerhed
Vores internetbutik fungerer i samarbejde med  PBS (Pengeinstitutternes Betalings Systemer), og vi har sikret de følsomme data, der transporteres via nettet i forbindelse med køb ved hjælp af SSL (Secure Socket Layer) kryptering. Så når du indtaster dine betalingsoplysninger, navn, adresse og kreditkort nr. går du ind i et såkaldt "sikkert område".
Selve transmissionen er godkendt af PBS, og sikrer dig den størst mulige sikkerhed omkring transaktionen. Når du befinder dig i en sikker zone, vises i bunden af dit browservindue enten et lille "Secure Server"-ikon eller en lukket hængelås.
 
Vi anbefaler desuden at læse mere om sikkerhed på nettet på det website til internetforbrugeren, som er udarbejdet af Forbrugerrådet og Foreningen for Dansk Internet Handel, eller på www.betaling.dk
 
10. Værneting og lovvalg
Retssager skal uden for de i punkt 6 sidste afsnit nævnte tilfælde anlægges ved retten på det sted, hvorfra leverandørens virksomhed udøves.
Forbrugere: Tvister mellem Etiketgiganten.dk og forbrugere afgøres efter reglerne om forbrugerværneting i Retsplejeloven. Dansk ret skal finde anvendelse ved enhver tvist imellem parterne.
 
11. Persondatapolitik og Cookies
Se mere om vores behandling af persondata og cookies her